Til _______
En forklaring på hvorfor jeg forlod dig.
Jeg lovede dig gang på gang at jeg ikke ville forlade dig, tit under trusler om at du ville tage dit eget liv hvis jeg gjorde og efter første gang jeg forlod dig og vendte tilbage igen var truslerne ligeså tomme men også en smule ændrede, nu var det at jeg ikke kunne tillade mig det, da du begyndte at få tatoveringer der repræsenterede mig og at jeg derfor var for evigt bundet til dig og at det ville være respektløs af mig at forlade dig.
Men hvad du vælger at gøre imod din egen krop er ikke længere noget jeg vil tage ansvar for, og det burde jeg heller ikke at have gjort dengang, for ligeså meget som jeg kæmpede for et ligestillet forhold, ligeså meget tog du uden at give igen, og det gik op for mig at jeg ligesom mange andre i min situation kæmpede for at blive bedraget, løget til og misbrugt af en tæt på. Jeg forlod dig ikke på grund af de penge du skyldte som jeg opdagede du ikke var begyndt at betale tilbage igen som længe aftalt, men måden du reagerede på da jeg forlod dig, der bevidste du at du ikke var i stand til at være ærlig eller værdsætte mig som person, du beskyldte mig for at forlade dig på grund af pengene du skyldte og efterfølgende forsøgte du at betale mig tilbage med mine egne penge og derefter stoppe det igen for at manipulere mig til så at kontakte dig, men hvad det gjorde var at jeg igen måtte erkende over for mig selv, at du var en bedrager og manipulator, for det var ikke pengene, det var dig der var problemet, det kan være du så det som at du fik noget ud af det at du beholdte dem, men for mig er det mere som at jeg har betalt dig ud af mit liv og et bevis på at dine grundprincipper er præcis som jeg vidste de var, det eneste du gjorde var at bevise mig ret i at du ikke var besværet værd. Jeg forlod dig på grund af dig, pengene var bare det sidste strå du trak med mig, det kunne have været en løgn, det kunne have været en trussel mere, eller andet dårligt du gjorde imod mig, det havde givet samme resultat, det var alt i alt princippet i at jeg ingen tillid kunne have til dig. Du skal vide jeg er bevidst om at du var utro, at du fortalte andre i skolen løgne om mig, at du gik bag min ryg og gjorde ting, du til mig sagde du aldrig ville, jeg ved du løj om at min hund bed dig og at min storebror slo dig. Jeg ved at du var bange for jeg fandt ud af du ikke var værd at samle på og at du derfor sørgede for at jeg troede på dig og at ingen andre ville mig det godt, og jeg lod dig isolere mig, en isolation jeg den dag i dag kæmper for at komme ud af, en isolation jeg er godt på vej til også at komme ud af. En ting jeg også husker meget klart er dine belønninger og afstraffelser af mig, belønninger som at jeg måtte vælge aftensmaden (hvis du altså kunne lide hvad jeg valgte), hvem vi var sammen, playlisten (hvis du igen var enig) eller rosende ord for ting du selv før havde sagt negative ting om, men faktum er at jeg kun maksimalt kunne have en indflydelse på vores forhold i højst tre uger og så begyndte det at kede dig, og med et kunne jeg ikke have min egen mening og blev fortalt at jeg styrede det hele og ikke gav dig plads når jeg netop gav dig alt for meget plads selv i perioder hvor jeg fik lov at have lidt mere at sige. Dine såkaldte afstraffelser gik tit ud på det silent treatment eller at blive sur over helt fundamentale ting som et musiknummer og tvinge mig til at sætte noget andet på efter mit valg der aldrig ville være godt nok. Da vi var mindre var det også via fysisk vold, men da jeg slog igen var det ikke hvad du syntes du kunne kontrollere, så du tyede til den psykiske af slagsen, og gav mig dårlig samvigtighed og lod mig føle mig mindre værd og utilstrækkelig ved at fortælle løgne om mig og til mig og nedgøre mit arbejde, mit udseende og mine sprogfejl, du fortalte klassekammeraterne at jeg hadede dem og du fortalte mig at de hadede mig. Jeg forlod dig for grunden at jeg ikke engang kunne gå på toilet uden at blive forhørt om hvad jeg skulle med et bebrejdende tryk i din stemme, eller være alene på mit værelse uden du skulle skrive til mig hver femte minut og vide hvad jeg lavede, for måden jeg ikke kunne se andre uden efterfølgende at få den kolde skulder eller en anden form for afstraffelse af dig i nogengange flere måneder efterfølgende. Jeg forlod dig fordi mine holdninger blev vendt i mod mig, mine talefejl blev negativt kommenteret, mine stavefejl blev sammenlignet med hvor god du var og måden jeg snakkede på blev kontrolleret til jeg mistede egne ord og altid ledte efter hvordan du ville sige dem for ikke at blive kommenteret eller rettet på. Du tog vigtigheden i mine egne meninger fra mig og gjorde mine synspunkter unødvendige og noget jeg skulle holde for mig selv, og du blev sur når jeg ikke ville/kunne give dig dem når du så spurgte, for hvad du ville høre var ikke hvad jeg havde at sige, det var hvad du ville sige med mine ord. Du fik mig til at tabe ordet og blive mundlam i stedet for snaksagelig og åben som et velfungerende forhold gerne skulle bestå af fra begge parter. Jeg forlod dig fordi at når vi endelig snakkede sammen sagde du ting der tydeligt gjorde det klart at du ikke havde taget dig tiden til faktisk at lære mig at kende som person, du kendte simpelthen ikke mine principper og kunne blive overrasket over basale ting ved mig igen og igen. Du kort ud sagt bekymrede dig mere om at jeg var sammen med dig end hvem jeg var og hvad jeg stod for som person, og de ting jeg stod for som du ikke var enige i, prøvede du at tage fra mig og destruere. Jeg forlod dig fordi du kendte mig så lidt at du blev overrasket i 2010 over at jeg havde rap på min playliste når jeg havde hørt det siden jeg fik winamp i 2001. Eller fordi du blev sur på mig fordi du ikke havde opdaget at jeg havde haft et alkoholmisbrug i 2 år som jeg troede at du vidste, og på måden du prøvede at få mig til at stoppe på hvorefter at "belønne" mig med aftener hvor vi drak. Jeg forlod dig fordi jeg havde fundet mig i alt for mange løgne fra din side af og nu havde fået nok. Jeg forlod dig for de DVD'er jeg havde du ødelagde, de ting du stjal fra mig og løj om og for alt det jeg ikke selv måtte eje fordi det ikke var det værd når du havde det samme eller noget lignende. Jeg forlod dig fordi du også behandlede mine forældre dårligt, forlangte ting af dem og skar ansigter af dem hvis du ikke fik din vilje. At du også gjorde det imod mine brødre og folk jeg holdte af er også en grund. Jeg forlod dig for alle de følelser jeg havde gemt inde i mig selv fra de gange du ville have jeg skubbede min storebror ned ad trappen på grund af en løgn du fortalte mig, eller da du ville have jeg brændte mit hjem med min familie ned så vi kunne stikke af sammen. Eller bare på måden du ville have at jeg hadede min familie og prøvede at splitte os ad, hvordan du blev jaloux hvis jeg var sammen med mine brødre eller hvordan du ville have jeg overtalte mine forældre til skilsmisse. Det at jeg fandt en veninde på efterskolen var nok til indlæggelser, selvmordstrusler, selvskade, isolation, trusler og ekstreme handlinger fra din side af, og det at jeg lod dig møde hende var et kæmpe fremskride for mig og du prøvede at overbevise mig om hun ikke kunne lide mig og da det ikke virkede, begyndte du på hvad jeg dog så i en som hende, rent og skær fordi du var misunderlig, denne adfærd ændrede sig til totalt at nægte hun var en del af mit liv og afsky når hun blev nævnt, til ikke at ville være del i det, for at få mig til at føle mig skyldig over at have fundet en fornuftig person jeg ikke ville give slip på. Jeg forlod dig på grund af din måde at twiste tingene på, for gangene det blev gjort klamt at skifte sengetøj, eller overdrevent at gå i bad, og for alle de gange jeg havde sagt noget du var stærkt imod og fik mig til at føle mig elendig for derefter at du selv sagde det samme en til tre uger senere med beskyldelser om at jeg aldrig havde ment det først eller at jeg havde sagt det stik modsatte til at begynde med. Jeg forlod dig for de gange du gik bag om min ryg og for de gange du fik mig til at føle at når du havde en anden så betød jeg ikke noget og ikke var involveret i dit liv længere,
men fanden om så om jeg måtte se andre imens. Jeg forlod dig for de gange du prøvede at gøre mig jaloux ved kun at være sammen med andre og skubbe mig til side bevidst og respektløst lige foran mig både med ord og kropssprog. Jeg forlod dig fordi du altid ville være bedre vidende og blev sur og ked af det hvis du ikke kunne modargumentere for at jeg var forkert på den, du lod mig nedgøre hvis jeg havde ret eller vendte mine ord imod mig, på samme måde som du vendte alt jeg sagde imod mig, hvis jeg var syg var du syg, hvis jeg gjorde noget havde du gjort det først og hvis du ikke havde var det dumt gjort, selv da jeg begyndte at få tegn på efterfølgerne af vores forhold eller såmend andre ting så snakkede du højt om at du havde det på den måde, så alle troede jeg efterabede dig når jeg endelig åbnede mig op, og på den måde fik du vendt både skole og min egen familie imod mig og lukkede mig i. Hvis jeg betreode dig noget sladrede du om det, og sørgede for at det blev gjort så det gjorde så meget skade som muligt for bagefter at spille uvidende omkring det. Du krævede medlidenhed og alt du kunne skabe folks medlidenhed på gjorde du, tit i en sammenkobling af at jeg skulle hives med ind som årsagen. Jeg forlod dig for alle de gange du lod som om jeg havde forstuvet eller brækket din arm eller fod og for den måde du fik mig til at føle at jeg skyldte dig tid for den tid du "mistede" på hospitalet. Igennem hele vores forhold blev min sensitivitet misbrugt og gjort til syglig i form af at jeg ikke måtte reagere på mine egne følelser men skulle reagere på dine. Så alt i alt når jeg husker tilbage på vores tid sammen er alt din manipulation det der står mest frem, alle mine holdninger der blev vendt imod mig og alle de ting jeg ikke måtte syntes om fordi du ikke gjorde. Jeg måtte som eksempelvis ikke lytte til musik du ikke brød dig om, så musikartister jeg kunne lide måtte jeg lytte til i smug for ikke at blive nedgjort over min egen musiksmag. En af de største ting jeg fortryder idag er at det ikke kun gik ud over mig, det gik også ud over min familie og dem der forsøgte at være mine venner. Min egen mor kunne ikke engang købe tøj til mig uden du blandede dig i om jeg måtte kunne lide det, og tit fordi du ikke selv havde det, så jeg måtte ikke gå i noget pænt når du ikke selv ville gå i andet end joggintøj og klipklappere i de første mange år af vores venskab. Det var først efter første gang jeg forlod dig og jeg satte nogle forholdsregler for hvordan vores forhold skulle køre, at jeg kunne se andre mennesker uden at føle jeg gik bag ryggen af dig når jeg snakkede med andre, at du gjorde skade på dig selv og jeg konstant skulle være ved min telefon hvis du blev indlagt på psykiatrisk eller skulle stå til rådighed for dine selvmords trusler hver gang jeg så var hos andre, er endnu en grund til at jeg forlod dig men også grunden til at jeg droppede mobilen i over 2 år efter at have ødelagt endnu en fordi du ikke gav mig privat fred eller frihed. Jeg forlod dig for alle de gange du beskyldte mig for at lyve om at jeg ikke kunne sove og at jeg altid faldt først i søvn, når jeg ofte kunne ligge vågen i lang tid efter din snorken var begyndt hver nat. Jeg forlod dig for alle de gange jeg var seksuelt sammen med dig uden at have lyst og for altid at føle mig mere uhygiejnisk når jeg var sammen med dig, på måden du lod mig ligge i samme urene sengetøj som du var mig utro i, og for de gange du onanerede ved siden af mig bevidst om at jeg var vågen og utilpas og for måden du gjorde alt seksuelt klamt og krænkende via ting du sagde til mig eller via dit kropssprog og handlinger. Jeg forlod dig for at ville have at jeg spiste mig større end dig så du kunne være den "tynde" af os, og da jeg tog 10 kilo på "kunne du ikke se nogen forskel" Jeg forlod dig fordi du mental ikke voksede fra vi var 14 til 21 år og min omgangskreds begyndte at beskrive min opførsel som en umoden overfladisk 12 årig så snart vi var i samme rum. det var på grund af hvordan mine venner ikke kunne genkende mig når du var i nærheden, eller hvordan jeg ikke kunne være mig selv med dig uden at blive trampet på. Hvordan jeg konstant skulle forsvare vores forhold over for familie og venner, på grund af din opførsel og at jeg konstant skulle undskylde og føle mig nedrig og overset når vi var sammen med andre. Jeg forlod dig for alle de gange du ville have vi gjorde selvmord sammen (mig først selvfølgelig) selvom jeg havde luret din strategi om at du kunne skabe medlidenhed til dig selv via den vej, og at det var derfor selvmordsbreve var overfladiske i vores tilfælde. (for tænk hvis jeg nu nævnte dig) Det var måden jeg ikke måtte snakke om dig med andre, ikke måtte skrive dit navn i en besked eller ikke måtte på anden måde snakke om dig, hverken godt eller skidt. Da du følte jeg så bagtalte dig. Men at du gjorde alle disse ting mod mig. Det var måden jeg altid skulle være mere psykisk sårbar end dig men altid stærk nok til at løfte dig ovenover mig og op igen når du fejlede, men aldrig fik noget igen. Måden du hev mig ned psykisk hver gang jeg var begyndt at få det bedre. Det var måden jeg blev hængt op på ting jeg havde sagt år tilbage som jeg ikke måtte ændre på, at jeg ikke måtte ændre mening, så jeg derfor helt undlod at dele mine meninger. Måden som du hang mig op på ting i år efter jeg havde sagt dem, løgne, drømme og som tidligere holdninger og stadig med de samme beskyldninger imod mig. Jeg forlod dig fordi jeg måtte acceptere at du aldrig ville blive en bedre person og at vi aldrig ville kunne have et ligestillet forhold og jeg kunne ikke ignorere hvem du var som person mere. Det gik op for mig at hvis jeg var din redning, så ville jeg ikke være det længere. Jeg forlod dig fordi vores forhold udviklede sig mere og mere usundt for os begge, på baggrund af vi ikke kunne tale sammen eller kommunikere ordentligt, og jeg forlod dig fordi jeg var træt at at have ondt af din sorry ass og finde mig i din personlighed og opførsel. Jeg fortryder vi ikke fik afsluttet vores forhold på en ordentlig måde, da jeg gerne vil gøre tingene face to face, men jeg afsluttede det over internettet for jeg ville ikke høre på dine undskyldninger, dine beskyldninger, dine løgne eller dårlige forklaringer på hvorfor jeg skulle blive hos dig, for jeg vidste at jeg var for vred til ikke at gøre dig ondt og for godhjertet til ikke at lade dig manipulere mig til at give dig en chance til, men med det sagt fortryder jeg ikke at vi ikke længere har kontakt, det er jeg derimod rigtig glad for at vi ikke har. Jeg håber at vi aldrig ses igen!
Comments