"Hvorfor alle de tatoveringer?" "Du har vel ikke tænkt dig at få flere vel?"
"Lov mig du ikke for i ansigtet" "Er du ikke bange for at fortryde dem?" "Hvad med arbejdsmarkedet" "Hvorfor ødelægger du din krop på den måde" "Bla Bla Bla"
Nu skal du høre, selvom jeg ikke behøver forklare mig selv omkring de valg jeg tager af hensyn til min egen krop, tænker jeg også at selvom nok de fleste andre måske ikke har tatoveringer af samme grund som mig, så kan det stadig være vigtigt at sætte fokus på hvad grunde der kan ligge bag valget af tatoveringer og at dække din krop til med denne permanente kunsttype. For mig symbolisere mine tatoveringer alt det usagte, alt det jeg føler og tænker, ting jeg har været udsat for og har overkommet, de minder mig om de gode ting i livet og alt det dunkle vi alle må igennem for at stå stærkere, de minder mig om altid at have muligheden for at træffe de rigtige valg og holde fodfæste. For mig er de ikke bare blæk under huden, de er en del af hvem jeg er og hvor jeg står, Vigtigst af alt så bidrager de enormt til at jeg kan være tilpas i min egen krop, hvor jeg før var utilpas og usikker. Før i tiden havde jeg et stort behov for at Gemme mig væk i store hættetrøjer og oversized T-shirts, hvorimod jeg idag føler mig mere tilpas i mit tatoverede skind. Så Fuck jo, jeg har tænkt mig at få flere, for tatoveringer gør mig glad og tilpas.
Fuck nej, jeg vil ikke love dig hvor og hvor ikke jeg for lavet mine tatoveringer på kroppen.
Og hvis arbejdsmarkedet virkelig er så sart at de ikke kan tåle at se på folk med lidt tusser, så arbejder du sq nok det forkerte sted hvor de ikke acceptere folk for hvordan de ser ud.
Alle har deres grunde til at proppe permanente ting i huden, min er for en bedre selvfølelse og det er sq helt okay.
Vær dig selv og stå fast i dine valg.
Her udover er der en hel bunke folk derude der har
Minde tatoveringer for deres kære afdøde.
Vennetatoveringer for at have et permanent symbol på hinandens venskab.
Tatoveringer der viser de har en speciel sygdom i tilfælde af at de besvimer på gaden.
Nogle viser at de lever med en psykisk lidelse.
Hvor andre viser at de har bekæmpet et fysisk sygdom.
Andre score gratis drinks i byen eller for at få folk til at smile via deres tattoo valg.
Nogle har en for at huske altid at fokusere på det positive.
Andre afbilleder deres indre selvfølelse.
Nogen for dækket operations ar og mærker fra voldelige forhold,
mens andre for bygget mod op til at få dækket deres selvskade ar.
Nogle gør det for kunsten i sig selv og andre følger tattoo trenden.
Og uanset folks grunde, er de alle acceptable.
For mig er det altid interessant at høre en historie bag folks valg af tatovering, uanset om de bare godt kunne lide designet eller om der ligger en dyb grund bag, men samtidigt er jeg enormt kritisk hvad kunstarten angår, tatovøren kan næsten ikke være god nok og jeg har skarpe holdninger til hvordan der burde være mere kontrol, så skamhuggerne ikke for lov at kunne drive en forretning, men med det ude, så findes der virkelig nogle gode artister her i landet, som jeg glædeligt ville gå til for at få bygget videre på mit eget lærred af en krop.
Comments