top of page
  • Forfatters billedeFlagermus Er Fisk

Psykisk lidelse VS normale reaktioner i psykiatrien



Det flyver om os med diagnoser og jeg ser medicin industrien som griske folk med fluelignende håndbevægelser eller folk der simpelthen ikke ved bedre og tror de hjælper med alt deres kemi i pille formater, men hvor går grænsen imellem psykiske sygdomme og personlighedstræk. I dag findes en diagnose for alting og en boks man kan puttes i, og uden en diagnose kan man ikke få psykolog hjælp og hvis du har haft en diagnose længe nok er det svært at komme ud af psykiatrien og især svær at slippe udenom medicinindustrien.

Der er ingen tvivl om medicinindustrien har overtaget folks liv, der er piller imod eksamensangst, tømmermænd, diverse smertestillinde, nikotin afhængigheder og tonsvis af forskelligt psykofarmaka produkter, piller for vægttab og for ikke at glemme det, så er der altså også lige piller for bivirkninger af andre piller.  Mange der kommer ind i psykiatrien for inden den første samtale er slut tilbudt allerede mindst 1 type medicin imod deres problemer, men ikke nogen problemløsning til det aktuelle problem der har forårsaget problemet til at starte med.

Det er afsindigt svært at få sig en psykolog der er uddannet inden for mennesker og psykologi for hvad psykiatrien kan tilbyde er en psykiater der er uddannet indenfor medicinens virkninger og hvis man er heldig har ens psykiater nogle gode psykologiske kurser i bagagen eller egen viden fra deres personlige erfaringer. Personlighedstræk kan nemt bliver diagnosticeret som psykiske lidelser og dette resultere i at mange bliver fejldiagnosticeret på baggrund af noget helt normalt eller en dårlig periode og da medicinindustrien er så langt over alles hoveder blive disse personer også tit fejlmedicinerede. Som udgangspunkt ville det være godt hvis psykiatrien arbejdede mere med at der er noget der hedder Introvert og ekstrovert og særligt sensitive og fokusere mere på hvilke træk der er naturlige for hver især, at mange diagnoser stammer fra noget i ens tilholdssted i livet samt ens fortid, og det er dette der skal arbejdes med i de flestes tilfælde for at få det bedre i fremtiden, som eksempel så nytter det ikke noget at fordi du er introvert og ikke bryder dig om store forsamlinger men ellers har det fint med folk, for kastet en boks med social forbi over dig, som om at det ville hjælpe. Det hjælper heller ikke meget når en misbruger kommer ind og for smidt antabus efter sig men ingen behandling af hvorfor personen drikker i første omgang, det er som om at medicin er ved at blive en forklaring på en diagnose, mere end diagnosen for en forklaring. Man skal nærmest bede om en udredning før man kan få en i stedet for piller og udover den opfølgning af hvordan man har det på medicinen, og dette finder jeg skræmmende og urespektfuldt. Hver patient burde have tre obligatorisk psykolog samtaler hvor der kun er fokus på problemerne og ikke medicin, hvor efter at hvis psykologen eller patienten føler de har behov for psykofarmaka, så kan få en samtale med en psykiater hvor første samtale kan være sammen med psykologen, simpelthen for at få udredet dem der ellers ville blive diagnosticeret med en sindslidelse de ikke har, for det er for nemt at blive fejldiagnosticeret med angst, depression eller en alvorlig psykisk lidelse, uden en ellers vurdering af hvordan man generelt har det. Det er som om det bliver glemt at ens fortid har noget at gøre med hvem man er som person i dag, og hvis ens nærmeste er diagnosticeret med noget, bliver det tit glemt at også det har indflydelse på hvordan man reagere i hverdagen, eksempelvis mange der er vokset op i et hjem med en PTSD ramt har tit selv sekundært PTSD, men for proppet diagnoser som angst og stress over sig i stedet for og dette er et personlighedstræk der er kommet igennem ens opvækst, hvis det ikke er en selv der har haft oplevelser der har fremprovokeret en aktuel PTSD lidelse. Mange der tit går med en eller flere personer med en aktuel sindslidelse, vil påtage sig en eller flere af disse symptomer selv, hvis de er tætknyttede. Det er lidt som om at psykologer bliver set som alternative behandlere i psykiatriens øjne, hvor i mine øjne det burde være den medicinske del der er alternativ, da dette er fyldt med eksperimenter, kemi og landsdækkende forsøg på både mennesker og dyr.

1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page